Vi har ofte været forbløffede over, hvor meget man når at opleve på en cykelferie. Turen fra Viborg til Skagen – eller fra Jyllands midtpunkt til Jyllands yderste spids – var ingen undtagelse. Den tog kun en uge, men vi kom hjem med en følelse af at have været over dobbelt så lang tid afsted. Massevis af indtryk – hele tiden. Ydermere var vi endda helt kede af at skulle hjem. Turen gik lige så godt, og vi havde gerne fortsat mange dage endnu.

Efter en togtur til Viborg cyklede vi fredag aften små 10 km til Ravnstrup for at besøge Tommy&Charlotte i deres nye hus. At det så ligger kun 3 km fra stenen, der markerer Jyllands midtpunkt, var vi faktisk ikke klar over på forhånd, men det gav jo en god symbolik for turens start at besøge denne sten straks næste formiddag. Et punktering på Sigrids baghjul gav lidt malurt i bægret, men det blev klaret, og viste sig faktisk at blive hele turens eneste tekniske problem.

Via Hjarbæk og Skals nåede vi i bygevejr til verdenskortet i Klejtrup Sø, som især Sigrid meget gerne ville se. Mens ungerne hoppede fra Eruopa til Amerika, hyggede vi os i cafetariaet. Endnu en regnbyge forlængede opholdet, men det gav også værten anledning til at anbefale os en campingplads ved Mariager Fjord, så Bramslev Bakker blev dagens mål.

Den følgende dagsmarch nordpå til Ålborg blev hård. Kraftig sidevind og tildels modvind kombineret med det kuperede terræn gjorde det til turens mest anstrengende dag. Når vi holdt pauser, gjorde blæsten det hundekoldt. Til gengæld var bygerne ophørt. Vi nåede til Arden i tide til en ”anden morgenmad” hos en god bager, inden vi delvis trækkende krydsede Rold Skov med besøg ved Store Økssø og Rebild Bakker. I Ålborg tog vi ind på campingpladsens nye naturistafdeling, som vi fik for os selv. Ikke dårligt, når vi nu havde planlagt at blive der to nætter for at få tid til Ålborg Zoo (som Arvid havde set frem til i månedsvis) og lidt byturisme.

Sidevinden over Store Vildmose var ved at blæse os af vejen. En regnvåd nat blev tilbragt på en bondegård med lejrplads tæt ved Børglum. Et kig på kortet afslørede, at vi befandt os lige ved Nørre Lyngby, hvilket pludselig fik Martin til at tænke, om det egentlig ikke var tæt på Tove&Jørgens hus? Vi kendte ikke adressen, men kørte lidt langsomt og kiggede på navneskilte og minsandten: Pludselig havde vi fundet det. De viste sig endda at være hjemme. De blev naturligvis meget overraskede, men inviterede os med deres vanlige gæstfrihed straks ind på formiddagskaffe.

Vejret havde valgt at slå over i sommermodus med høj blå himmel, hvilket klædte vores besøg på Rubjerg Knude fint, og gjorde det oplagt at nyde is og fadøl på havnen i Hirtshals, inden vi begav os ud og lede efter en primitiv overnatningsplads i Uggerby Klitplantage. Når vejret er til det, giver den slags steder os typisk de allerbedste teltoplevelser; meget fredeligere og mere naturskønt end på en campingplads. Derudover er det også en tilfredsstillelse for en stund at føle sig helt uafhængig af organiseret infrastruktur; vand måtte vi f.eks selv medbringe, men med cyklerne var det intet problem.

Jørgen havde anbefalet en iskiosk i Tversted, som skulle have Jyllands bedste is. Torsdag formiddag i kold blæst var måske ikke det mest oplagte tidspunkt, men før vi nåede at opgive og gå igen åbnede den faktisk, og levede helt op til anbefalingen.

Råbjerg Mile var noget af en sandflugt at komme ud i. Ungerne sagde ”Ojj, et sejt sted” og hoppede rundt i de bløde sandklitter.

Vi blev positivt overraskede over hvor fin en cykelsti, der viste sig over hederne på Skagen Odde. Det gav os nogle meget dejlige sidste kilometer frem til målet. Herfra kom der ikke så mange flere kilometer på cykelcomputeren, men masser af oplevelser: Grenen, Skagensmalere og alt det andet obligatoriske. Endelig fik vi vores efterhånden traditionelle sidste-aftens-middag i form af en overdådig fiskebuffet på Bodilles Kro.

Set i bakspejlet har vi været heldige med vejret på denne tur. Der har været noget regn, men ikke mere end vi let kunne få telt og tøj tørt igen. Til tider havde lidt mindre vind også været at foretrække, men vi har nu haft den lige så meget i ryggen som imod, og den har også hjulpet til at tørre våde ting. Til gengæld er vi sluppet for hedebølge, som erfaringsmæssigt ikke er rart på en cykelferie. Og dermed slap vi også for forsinkelser på ud- og hjemrejsen som følge af overophedede togskinner.