At være på cykeltur kombinerer det bedste af flere rejseformer.

Man er midt i naturen. Næsten ligeså meget som når man vandrer, og langt mere end med alle øvrige transportformer. Man får alle sanseoplevelser af alt, hvad der sker omkring en, og man kan til enhver tid standse op uden varsel og se nærmere på, hvad der måtte være af interessant.

Man kan dække et ret stort område. Ikke så stort som i bil, så man skal ikke vælge øde egne hvor der måske kan være 100km mellem to nabohuse. Island må f.eks siges at være for virkelig viderekommende som cykelmål. Men i jævntbefolkede lande som Danmark og de fleste andre i Europa når man langt på cykel.

Tager man cyklerne med på tog eller færge udvides rækkevidden næsten ubegrænset. Det er dog ikke i alle lande, togene er lige flinke til at tage cykler med.

Hvor man end befinder sig er man til enhver tid meget mobil. Man medbringer i sagens natur altid en cykel til ture i omegnen, og der er aldrig parkeringsproblemer.

Ulemper

Naturligvis er der også nogle ulemper at tage højde for:

Man er meget følsom overfor regn. Alt skal pakkes vandtæt, og regntøjet skal altid ligge øverst og parat.

Der er altid risiko for punktering eller andre materielskader, som fra eet øjeblik til et andet pludselig kan betyde, at man ikke kan komme videre. 15-20km til nærmeste by er lang vej at trække, hvis man ikke kan rerarere på stedet.