Navnet Litorina

Litorina blev behørigt døbt i forsommeren 2004, da vi havde fået sat navn og hjemmehavn på båden.

Sigrid døber Litorina Litorina: Litorinahavet er den geologiske betegnelse på Østersøen, som den har udviklet sig siden istiden. Navnet kommer fra Litorinasneglen, som er en strandsnegl, der viser hvor tidligere tiders kystlinie har gået. Vi valgte navnet Litorina for at fortælle at vi med den nye båd vil ud og se os om på Østersøens vover.

Motoren:

Litorina havde ved overtagelse stadig den originale Volvo Penta fra båden var ny. Den var i god stand og da båden tidligere har haft svensk ejer og sejlet i Østersøen, tror vi ikke den var så tæret, p.gr.a. den lavere saltholdighed.
Vi havde mange overvejelser om vi burde skifte motoren, inden vi drog ud på en månedlang rejse. Vi ville nødig ligge i Baltikum med en motor, der var brændt sammen. På den anden side startede motoren upåklageligt hele vores første sommer med båden.
Mærkeligt nok var det, da vi en enkelt gang sidst på sommeren fik problemer med at starte, at vi besluttede at beholde motoren. Den tilkaldte mekaniker kunne ikke finde nogen fejl og bekræftede at motoren var i god stand.
Vi fik gennemgået motoren og foretaget et par nødvendige småreparationer på brændstofpumpe og udstødning og satte så vores lid til at den gode gamle Volvo skulle føre os Østersøen rundt.

Det gjorde den også udmærket, men blev dog derefter udskiftet i vinteren 2005-06. Læs mere om det her

Gasinstallation:

Litorina var i følge salgsannoncen udstyret med "svensk gas", dvs. et godt primusapparat med to blus og en gasflaske i styrbord kistebænk.
Vi har fået udskiftet alle rør og slanger, så installationen nu er sikker og lever op til danske regler. Litorina her dermed et godt pantry, som man kan holde ud at lave mad på.

Spilerudrustning:

Litorina blev købt med spiler, men havde tydeligvis ikke sejlet meget med den. Der manglede barberhal og klamper til skøderne og spilerstagens ophal og nedhal kunne heller ikke sættes ordentligt fast nogen steder.
Det meste er blevet monteret i løbet af første sejlsæson, men der mangler endnu en bedre spilaflaster og evt. ekstra skødeklamper, så spileren kan passes let og effektivt. Når vi sejler familiesejlads er det nødvendigt, at arbejdet med spileren kan klares fra et sted i cockpittet og at alt er let at betjene eller fastgøre, mens gasten er på fordækket.
Jeg forstår hvorfor mange tursejlere vælger ikke at bruge spiler, for det er meget ekstra tovværk, der er nødvendigt og manøvrerne omkring sætning og nedhaling kræver næsten at børnene stuves af vejen nedenbords. Men når vindretningen gør spileren til det mest fornuftige valg, ville vi nødig være den foruden.

Genua:

Den sidste uge af vort Østersøtogt måtte vi flere gange købe mere sejltape for at holde genuaen sammen i eet stykke. Den var mørnet og slidt op, og flænger i både agterlig og underlig bredte sig til stadighed. Der var ingen vej udenom at anskaffe en ny genua i august 2005, straks efter hjemkomsten.

GPS:

Litorina har en håndholdt GPS, som kan monteres i et beslag og tilsluttes bådens elsystem. Stikket sidder på ruftaget, hvilket giver en daskende ledning. GPS'en sidder også i fare for at falde ud af sit beslag, når der arbejdes med spilerstagens op- og nedhal.
Vi overvejer en mere hensigtsmæssig placering af beslaget.

Forårsklargøring 2005
marts 2005

Tre måneder før afgang ligger der stadig sne på bådpladsen, så vi udskyder arbejdet med båden lidt. Det, der kan gøres herhjemme, er vi dog gået i gang med:

Vaske og impregnere sprayhood og bompresenning

Rense og slibe toilet og dørk, som er afmonteret

Sy betræk til løse hynder.

Øvrige arbejder:

Ny zinkanode

Reperation af en lille kølskade

Sætte kikkertholder op (og gerne finde bedre placering til GPS'en)

Almindelig klargøring med bundmaling.