Cello

Celloen er som alle strygeinstrumenter ikke noget let instrument at starte sin musikudøvelse på. Og da Martin begyndte at spille cello som 14 årig havde han da også i forvejen spillet klaver i 5 år, så noder og musikteori var nogenlunde på plads inden bueteknik, fingersætning, klang og intonation skulle til at indøves.

Celloen er alt fra soloinstrument og orkesterinstrument. Martin valgte det bl.a. pga. af dets mange sammenspilsmuligheder, og ynder i dag mest at bruge den til kammermusik.

Repertoire

Trods sin alsidighed er instrumentet genremæssigt relativ bundet til det klassiske repertoire, selv om det i princippet sagtens kunne bruges til f.eks jazz. Det er da også hørt, men ikke så ofte. Men så er det jo heldigt, at det såkaldt "klassiske" repertoire er så stort og afvekslende, som det er. Faktisk burde det vel være forkert at omtale alt fra renaissance til modernisme under een samlebetegnelse.
Komponister i alle tidsaldre (i hvert fald siden barokken) har givet megen spilleglæde til mange cellister. Af personlige favoritter kan nævnes Bach, Boccherini, Beethoven, Schubert, Mendelssohn, Brahms, Dvorak, Mahler, Nielsen, Sibelius og Shostakowich.

Sammenspilsmuligheder

Mange amatørmusikere har deres faste gang i et eller flere orkestre. Det er meget berigende at spille i orkester, men passer temperamentet og tiden bedre til at deltage i weekendstævner, giver disse et mere intenst, koncentreret prøveforløb. Ofte kommer man ligeså langt på en sådan weekend som med en ugentlig orkesteraften i et halvt år, så når fritiden er knap er stævnerne attraktive til at få dyrket sin spilleinteresse.
Der er også mange, der spiller i faste, etablerede kammerensembler. Det behøver ikke tage flere aftener end man selv vil, idet man selv indbyrdes bestemmer prøveintervallet. Men ofte bor ensemblets medlemmer nogen vej fra hinanden, og kan transporten i længden blive en belastning, især når man ikke har bil. Martin vælger derfor at finde sammen i ad hoc ensembler, der opøver eet værk over et antal prøveaftener og derefter stopper samarbejdet - indtil næste gang.
Endelig sker det jævnligt, at der bliver ringet fra et orkester, der mangler en cellist til en koncert.

• Dansk Kammermusikforbund arrangerer fire årlige kammermusikstævner: Et ugelangt sommerstævne først i juli, et weekendstævne midt i marts og et andet sidst i oktober, samt den meget specielle kvartetiade, hvor der kun spilles bladspil, første søndag i januar.
• Dansk Amatørorkestersamvirke arrangerer hvert år det store sommerstævne med otte orkestre på Askov Højskole i uge 31, og arrangerer derudover fra tid til anden weekendorkesterstævner.
• Sønderjyllands Musikstævne finder sted en årlig weekend, for tiden i oktober måned på Rønshoved Højskole.
• Det Nordjyske Amatørsymfoniorkesterstævne ("Bælumstævnet") finder sted hvert år i 3. weekend i februar og foregår på Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum.