Korsang

Som sanger er man sit eget instrument. Man føler sig næsten fysisk som en del af musikken. Når man synger i et kor og det klinger i en selv og i omgivelserne, kan det opleves euforisk. I et velklingende kor er det fantastisk at opleve hvordan a capella-sang kan være et instrument, hvis udtryk dirigenten kan forme præcis med sine håndbevægelser. Til gengæld kan korsang også blive et ensformigt "pianoforte-kor", hvis sangerne ikke formår at variere styrken.

Korsang stiller ikke de store krav til nodelæsning og musikteori. Det er en oplagt mulighed for unge mennesker til at få deres første oplevelse med store musikværker, som f.eks. Händels Messias, som ganske vist har komplicerede koloraturforløb, men er rytmisk fast og ligefremt.
Stemmen har fysiske begrænsninger der gør at korstemmer sjældent bliver ligeså rytmisk og tonalt avancerede som instrumentalstemmer. Til gengæld stiller sang store krav til gehør. På et instrument vil man have et greb, der danner den tone man skal bruge. I sang skal man fange den tone, der gives og kunne følge sin stemmes forhold til helheden.

Børnekor

Børnene blev introduceret til flerstemmig korsang i skolens kor, NO-koret (Nordregårdsskolens kor). Det sker efter princippet et kor - en stemme, idet de yngste øver melodistemmen og de ældre typisk en overstemme. Op til koncerterne bringes de to kor sammen og får helheden til at klinge.

Teenagekor

Sigrid kom som 13-årig med i Tårnby Musikskoles teenagekor "Jokers", som byder på noget mere avancerede udfordringer end skolekoret. Mange af deltagerne går til solosang, så det er et kor, der arbejder med klang og intonation, og fremfører flerstemmige værker af mange genrer.

Kammerkor

Den korgenre vi har elsket og dyrket er kammerkorets repertoire, dvs. motetter og kantater og (nyere) nordiske sange. Den traditionelle danske sangskat er også dejlig at synge, men kan mangle udfordringer for en sopran. Når lejlighed byder sig er det spændende at være med til et større værk med orkesterledsagelse, men det bliver ofte en engangsfornøjelse, da de mange medvirkende kun samles til én opførelse. Derimod har f.eks gospelsang aldrig været vores gebet.
Af de komponister, der har givet os størst sangglæde, kan nævnes Brahms, Britten, Fauré, Händel, Lange-Müller, Mendelssohn, Poulenc, Puccini og Verdi.

Sigrid er som 17 årig avanceret fra teenagekoret Jokers til det voksne pigekor Nordlys, hvor stemmerne er meget mere udfordrende og kravene til klang og tonalitet meget højere. Det vokser man ikke fra lige med det samme - om nogensinde.

Vore korudfoldelser har størstedelen af vores voksenliv foregået i Københavns Kammerkor. Et kor nyder godt af stabile medlemmer som sikrer at koret er godt sammensunget og kan opbygge et repertoire over årene, der kan tages frem med jævne mellemrum. Københavns Kammerkor har mange stabile medlemsskaber og dermed også mange personlige venskaber for os.

Martin skiftede i 2006 til at synge i det mindre kammerkor Amacantus i stedet for Københavns Kammerkor. Amacantus har større mangel på bassangere og derfor gør det større forskel at deltage der end i Kbh Kammerkor.

Kor 72 arrangerer et antal korstævner om året rundt omkring i Danmark. Bl.a. kan anbefales weekendstævnet "For de skrappe" på Askov Højskole i januar, hvor prøvearbejdet starter direkte med klang og frasering, fordi det er en forudsætning, at alle kan stemmerne hjemmefra.