Bjergområdet Sarek i Lapland er et af de steder i Europa, man kan komme længst ud i naturen og bort fra civilisationen. Her er ingen hytter eller vejrly, ingen skiltning, ingen stier ud over dem, renerne har trådt, og ingen broer over vandløbene, med mindre de er naturligt skabt af sne. Her er man kun sig selv, sine støvler, sit telt og sin rygsæk – og så naturligvis sine rejsekammerater. Dette er om noget stedet at blive fuldstænig eet med naturen og blive mentalt renset for hverdagens tanker.

Vi valgte at starte fra Saltoluokta fjeldstation, som kan nås på ca 24 timers rejse fra København, bestående af tre tog, en bus og en båd. Det kan også gøres med fly; så bliver rejsen hurtigere, men også besværligere. Prisen er tæt på den samme.

Fra Saltoluokta kommer man ikke umiddelbart ind i Sarek, så vi gik ad en veltrampet sti op over det lille forbjerg Tjäpurisvaratj over til søen Pietsaure, hvor vi vidste, første udfordring ventede, nemlig udløbet af åen Avtsusjåkkå. Alle smed støvler, sokker og bukser og vadede i vandfaste sandaler i en bue ud i søen hvor dybden og strømmen var mindre end i selve åen, og kom således over på den anden side. En times tid senere var der fossen Rumokjågåsj, som var delt i flere delløb, hvoraf nogle var til at springe over på vadesten, men det sidste løb krævede igen skift til sandaler. Her var strømmen så stærk at en vandrestav knækkede under trykket. Vandet gik til middt på låret. Allerede på de første få timers vandring havde vi således rigeligt fået vores sag for i kampen mod den vilde natur.

De følgende dage lykkedes det for det meste at undgå disse fodtøjsskift fordi vandløbene enten var så små at de var mulige at springe over, oftest via vadesten, eller så lave at gummistøvlerne kunne klare det, eller dækket af en solid bro af sne, der ikke var smeltet endnu. Som regel bliver vandløbene både mindre og mere snedækkede når man kommer op i højden.
Fra Pietsaure gik vi i uberørt, stiløst landskab over højdedraget mellem toppene Gähppo og Vuovres over i en meget stor, bred (unavngiven) dal, som skulle vise sig svært fremkommelig pga. rigtig mange vandløb og søer, fugtig, svampet jordbund, et hav af store klippeblokke og i særdeleshed mandshøjt pilekrat. Vi kom dog langsomt vestpå gennem dalen, krydsede den under snesmeltningen store fos Lulep Niendojågåsj på en snebro, og nåede frem til floden Guhkesvaggjåhkå, over hvilken der findes den ene af Sareks to menneskeskabte broer. Et kompromis med uberørtheds-principperne, man nok har valgt fordi denne flod ellers ville være en umulig barriere, som ville gøre meget af Sarek utilgængeligt.
En stigning over forbjerget Vuojnesvaratj bragte os over i dalen, som rummer søen Bjeriksjavrre, som viste sig stadig at være tilfrosset. Desuden var den omgivet af så omfattende snefelter, mange ret farligt udseende, at vi måtte erkende, at såvel den oprindeligt planlagte rute vestpå mod dalen Ruohtesvagge, som nødplanen om at gå tilbage mod øst via dalen Basstavagge, som begge ville føre os op i større højder og dermed mere sne, måtte opgives. Forsommeren har været usædvanlig kold og dermed er der mere sne og smeltevand i landskabet end normalt for årstiden.
Løsningen blev at gå tilbage samme vej som vi var kommet, men højere oppe på dalsiderne hvor jorden er mindre fugtig, vandløbene smallere og snebroerne mere solide. En afstikker vestpå ind i dalen Guhkesvagge var et positivt indslag. Her var terrænet let at gå og der var fin udsigt til Sareks allerhøjeste tinder. Vi vendte dog ikke tilbage til Saltoloukta, men fortsatte i stedet i den brede navnløse dal op til Suorvadæmningen, hvorpå man kan gå over til landevejen og finde en bus tilbage til Gällivare station. I alt havde vi 6 teltovernatninger, lige i underkanten til en tur ind i hjertet af Sarek.

At være til fjelds er et liv med rigtig god tid. Man har dårlig kræfter til at vandre med oppakning mere end ca otte timer om dagen; måske ti inkl. godt med pauser. Kroppen kan ikke omstille sig til at sove mere end de 7-8 timer i døgnet, den er vant til. Dermed får man hen mod otte timer i døgnet, der ikke som hjemme kan bruges på arbejde, sport, fritidsaktiviteter, rengøring, vask, TV og computere, men blot på lidt husholdning, der begrænser sig til at slå telt op og ned samt primitiv madlavning og opvask. Så der er god grund til at gøre noget ud af provianteringen og hygge sig med madlavningen. Vi havde medbragt mel med tørgær, som blev omsat til to forskellige slags brød; tørrede jordbær gav lækker havregrød en morgen og det sikre hit: hjemmetørret kødsovs gav en solid kost til aftensmad. Instant falafel havde vi også fundet, men det blev ikke afprøvet. At være helt selvforsynende og nyde at tilberede de planlagte måltider er en stor del af fornøjelsen.
Vi forsøgte at imødegå tidsoverskuddet ved at sætte tiden ud af funktion: Alle ure blev inddraget så ingen nogensinde vidste hvad klokken var. Det var alligevel lyst døgnet rundt, og så kunne vi jo bare vandre, spise og sove som vi nu følte for det. Troede vi – men det holdt bare ikke helt. For selv om det ikke bliver mørkt om natten bliver det stadig meget koldt. Det er absolut bedst at vandre i dagtimerne, og holde sig i det lune telt i den kolde, lyse nat.
Men overskud af tid må vel også siges at være et luksusproblem. For mange vil det være et formål med turen i sig selv. Og så kan man bruge rigtig lang tid på bare at sidde og stirre ud over det fantastiske, uberørte landskab og lade sig bjergtage over, hvor utroligt det er, selve det, at man befinder sig der.

Man møder naturligvis sine udfordinger på sådan en tur. Det vidste vi godt fra tidligere fjeldture, men da vi ikke tidligere havde været helt udenfor stisystemerne var vi spændte på, om noget nyt ville blive problematisk. Det skete nu ikke.
For Sigrid var problemet nok mest det våde terræn og de mange vandløb, da hun modsat os andre havde fravalgt gummistøvler, og derfor jævnligt fik våde sokker. Arvid fandt det anstrengende, at toiletbesøg foregik på hug bag en sten, ofte i kold blæst. Martin har ofte fået stive ben af at sidde på den bare jord, men her var der nu masser af gode, store sten at sidde på. Martin kan også have tendens til at miste modet i regnvejr, men det var vi så heldige at slippe for. Mette lader sig sjældent mærke med problemer; dog kunne myggestik have været det hvis der havde været flere myg. Men også på dette punkt slap vi let; måske en positiv side af den sene sommerstart.
Som sædvanlig havde ingen problemer med selve det at vandre otte timer om dagen med oppakning i svært terræn.
Vore forventninger til denne tur havde været så høje, at de dårlig kunne overgås. Men selv om det ikke lod sig gøre at gennemføre turen som planlagt var den ingen måde en skuffelse. Formålet med at tage til fjelds bør ikke være at gennemføre en bestemt rute, men selve det at komme derud og være sammen derude i tilpas lang tid til at komme på såvel fysisk som mental afstand af hverdagen, og blot nyde den storslåede natur og stilheden, der kun brydes af den altid nærværende lyd af rislende – eller brusende – vandløb. Dette formål blev til fulde opfyldt – ligesom de tidligere gange, vi har prøvet.

Erfaringstal:
I stiløst terræn skal man ikke kalkulere med en gennemsnitsfart på mere end 2 km/timen, heri indregnet vad over vandløb, tid til at skifte til sandaler, tid til jævnligt at stå stille og overskue sin vej igennem forhindringer m.m., men ikke iberegnet tid til at holde egentlige pauser.
Det tilrådes derfor ikke at planlægge med dagsetaper på mere end 12-14 km. Mere lader sig ofte gøre, men for en sikkerheds skyld.

Efter hjemkomst har vi opgjort, at vi fire personer har forbrugt følgende mængder på seks dage:
Godt en liter sprit til Trangian
600 g brødblanding
10 dl havregryn
5 dl øllebrødspulver
400 g rosiner
300 g mandler
et stenalderbrød
rugbrødschips af 1 rugbrød
en pakke knækbrød
ost og spegepølse
2 pakker kartoffelmospulver
6 dl couscous
4 dl røde linser
tørret kødsovs af 1 kg hakket oksekød
+ diverse tørrede grøntsager, krydderier, skummetmælkspulver, sukker, chokolade, slik og gode sager.
3/4 rulle letopløseligt toiletpapir

Strøm til GPS-ur (og mobiltelefon, men den havde alligevel ikke dækning) blev rigeligt leveret af en Xtorm solcelleoplader (af størrelse som en stor mobiltelefon)