Navigare necesse est. Vivere non est necesse
Opdateret 28. september 2006

Det at sejle må være den ældste transportform, der stadig benyttes, næst efter at gå på sine ben. Man får også en følelse af ro, når man på denne måde begiver sig afsted på naturens egne præmisser, og kan vælge at lukke den moderne verden ude for en stund.

Trindelina i Sletten havn, 2003Af de gode ting ved at rejse med sejlbåd kan nævnes:

  • Man bestemmer selv, hvor meget, man vil planlægge. Man kan nøjes med bare at tage afsted og sejle "hvorhen vinden blæser" (dog skal man lige være sikker på at kunne nå hjem igen). Eller man kan studere søkort og detailplanlægge en tur, hvis man har lyst til det. Men man er dejlig uafhængig af billetter og reservationer.
  • Man kommer frem i et tempo, hvor man kan nå at fordøje sine oplevelser
  • Man er ude i frisk luft hele tiden.
  • Regnvejr er ikke noget problem. Båden er (forhåbentlig) regntæt, og man har altid solidt regntøj og gummistøvler med sig.
  • Alt er på sin plads ombord, og behøver ikke pakkes ind og ud undervejs.
  • Man har næsten ingen begrænsning i bagagemængde. Og man kan medbringe madforsyninger og vand til flere dage.
  • Rejseomkostninger begrænser sig til ca 100 kr i havnepenge pr. døgn - og så måske lidt dieselolie i ny og næ.

    Men der er selvfølgelig også et par ulemper, man må leve med:

  • Man er følsom for blæsevejr og tåge, som kan tvinge en til at blive i havn.
  • Hvis man vil ud og opleve nye steder kræver det en lang sejlads for at komme ud af hjemlige farvande. Her kan det anbefales at vænne sig til at sejle om natten, så man kan starte rejsen med en tur på 12 eller 24 timer.
  • Man ser mest havne og deres omgivelser. Det kan være besværligt at komme længere ind i landet. Problemet kan dog løses hvis man har plads til foldecykler ombord.
  • Og så er der jo omkostningerne og vedligeholdsarbejdet ved at have båden.

    Litorina i Stockholms skærgård, 2005Vi er medlemmer af Kastrup Tursejlerforening som arrangerer jævnlige fællesture og andre arrangementer, samt i vinterhalvåret forskellige debat- og foredragsaftener.

    Vore konkrete båderfaringer og sejladsoplevelser beskrives ikke her, idet vi i stedet henviser til vor båds egen hjemmeside
    Litorinas rejser

    hvor der bl.a. er fyldig beskrivelse af vort 8 ugers togt Østersøen rundt i 2005, der for alvor gjorde Litorina til vort andet hjem.